Om Lars Rank
Lars Rank er uddannet billedkunstner på Det Jyske Kunstakademi i 2001, og har i mange år arbejdet i et krydsfelt mellem kunst og design, hvor keramikken har haft en central rolle. Siden 2004 har han koncentreret sig om at designe og fremstillet keramiske produkter af høj kvalitet til boligen.
I 2005 var han på et 4 måneders ophold i Japan på Shigaraki Ceramic Cultural Park. Her havde han mulighed for at udforske den japanske keramik tradition, og dette har sat tydelige spor i hans produkter.
Lars Rank keramisk design er forankret i den skandinaviske designtradition, og er kendetegnet ved rene, enkelte former med en dekoration som overrasker. Design processen er et samspil mellem det keramiske materiale og ideen. Det handler ikke om at styre det keramiske materialet, men at give det nogle rammer at udfolde sig i. Derfor er der heller ikke to af Lars Ranks arbejder som er helt ens, små variationer gør alle produkter unikke. Produkterne bliver støbt i porcelæn og forarbejdet i hånden. Kvaliteten er i højsæde, og der bliver kælet for detaljerne, og alle arbejdsprocesser bliver udført med præcision og omhu.
I 2007 begyndte han et samarbejde med forfatter og billedkunstner Tomas Lagermand Lundme ved navn “You Little Teapot”. En platform, der undersøger et tværfagligt fællesskab, hvor kunst og kunsthåndværk går op i en højere enhed.